Solcelleanlæg til institutioner

Solcelleordningen i elafgiftsloven giver mulighed for, at offentlige institutioner, som fx skoler og børnehaver, kan opsætte solcelleanlæg på 6 kWp pr. 100 m2, som institutionen råder over.

Så længe denne grænse overholdes, kan den producerede el sælges tilbage til elselskaberne jvf. Nettoordningen, hvorved ejeren af solcelleanlægget får samme pris for den producerede strøm, som de selv betaler hos elselskabet. Det betyder, at en institution på 300 m2 må opsætte et solcelleanlæg på 18 kWp og stadig få modregnet den producerede el i deres eget forbrug.

installering_af_solpaneler.jpg

Opstår der en overproduktion af el i løbet af året, kan institutionen ifølge Nettoordningen sælge den overskydende el tilbage til elselskaberne, hvorved ejeren af solcelleanlægget får 60 øre/kWh de første 10 år og 40 øre/kWh gælder resten af solcellernes levetid. El-priserne forventes at stige med 5 % årligt, hvilket gør et solcelleanlæg til en investering, hvor afkastet stiger yderligere, som årene går.

Ved installering af solcelleanlæg på institutionens bygning afgiftsfritages institutionen for anlæggets produktion.

Da institutioner normalt har et meget stabilt budget og eksistensgrundlag, kan et solcelleanlæg være med til at give et mere grønt image i lokalområdet og samtidig spare penge på el-budgettet.

Kontakt os gerne for et uforpligtende tilbud på et solcelleanlæg, der passer til jeres elforbrug.