Vedligeholdelse af solcellepaneler

Solcellepanelerne er selvrensende og vedligeholdelsesfri ved en taghældning på 15 grader eller mere. Solcelleanlæg har derfor generelt ikke behov for vedligeholdelse efter montering. En undtagelse herfra er fjernelse af støv og fremmedlegemer, som kan nedsætte el-produktionen, hvis ikke de fjernes.

Rengøring af solcellepalerne kan foretages ved at skylle dem over med haveslangen og efterfølgende tørre dem af med en våd klud. Hvad resten af anlægget angår, er der ikke behov for vedligeholdelse. Det er ikke streng nødvendigt, men kan være en god idé at efterspænde de skruer og møtrikker der indgår i monteringssystemet efter et til halvandet år.

Høj modstandsdygtighed mod vejr og vind
Når du køber et solcelleanlæg fra Yellow Energy er det fra vores producents side tænkt over kvaliteten og levetiden af solcellepanelerne. For at beskytte solcellerne i hele deres levetid fra miljømæssige påvirkninger, er alle komponenter samlet sådan, at det danner en beskyttende overfalde, som stabiliseres i en aluminiumsramme lavet af hule profiler. Rammen er koblet præcist sammen og ikke skruet, da skruerne kan ruste. Drænhuller forhindrer vand i at samle sig, og med en tykkelse på 50 mm er disse rammer tykkere end de fleste af de andre solcelleproducenter. Det gør dem mere vridningsstabil, hvilket er en vigtig detalje for levetiden på solcellepanelerne, da dette giver en modstand mod belastninger fra det danske vejr.

I Danmark bor mange tæt på kysten, hvor der er salt i luften. Den saltholdige luft er korrosiv for mange solcellepaneler og derfor skal du være opmærksom på at vælge solcellepaneler, der er modstandsdygtige overfor salt. I april 2011 fik Aleo Solar tildelt det særlige saltspray certifikat af testinstituttet SGS fra Schweiz, som er et bevis for, at solcellepanelerne fra vores tyske producent er modstandsdygtige overfor stærkt saltholdigt luft.